tirsdag den 30. august 2011

Folkekirken herre i eget hus!



Hvorfor skal politikere, der ikke er medlem af foreningen, stadigt bestemme over Folkekirkens tro og ritualer? Lad os nu få delt staten fra kirken!



Det vil også give Folkekirken mulighed for at "sælge sig selv" i langt højere grad, fordi der bliver klare ledelseslinier med et kirkeråd og en pr-organisation bagved.



Vi ser hvordan den svenske kirke er langt klarere i sine udmeldinger, fordi man netop har kunnet tage dette pr-skridt på baggrund af adskillelsen af kirke og stat.



Jo selvfølgelig vil det give udmeldinger af folkekirken, men det må vi tage med i det stadigt stigende behov for ikke at få presse ukristelige beslutninger ned over hovedet fra folketingspolitikere, der aldrig selv sætter et ben i kirken - love der ikke har hjemmel i bibel og bekendelsesskrifterne, og dermed skal holdes langt væk fra Folkekirkens GUDStjeneste.



Hvad mener du?... Skriv en tråd til indlæget her.

mandag den 29. august 2011

Hvorfor afvikle Ulandsbistanden

Jeg tror Dansk Folkeparti har fået opløst samvittigheden af den meget sommerregn. Først på sommeren forslog de, at man skal koncentrere den danske ulands-bistand til tre lande, og nu vil de skære yderligere ned i støttekronerne til de absolut fattigste ulande, for at bruge pengene på velfærd. Det mener KD er helt uhørt egoistisk!

De seneste år har regeringen skåret fra at yde bistand til 26 til nu at hjælpe 15 lande. Det ser ud til at projektet for dem ikke er, at fokusere indsatsen, men at man begrænser støtten. Nej lad os i stedet få hævet ulandsbistanden til 1% af bruttonationalproduktet (BNP).

Fra udvikling til afvikling

Udviklingen med færre støtte-projekter er stik imod, hvad Kristendemokraten ønsker.

Vi er et af de mest velstående lande i verden, og vi her derfor et særligt ansvar over for de fattigste lande.

Det er blevet ren afvikling i stedet for udvikling af de fattige lande.

Krav til kommende regering

KD har stillet som krav for at støtte en borgerlig regering efter valget, at udviklingsbistanden gradvist hæves til 1% af BNP fra 2012.

Hvis vi skærer i antallet af hjælpeprojekter eller lande vi hjælper, kommer vi til at lukke en masse velfungerende projekter ned.

Hvad mener du? ...

søndag den 28. august 2011

Karakterer i 1. klasse

Personligt bliver jeg skræmt ved dette forslag. Som far til 8 og klasselærer for 25 mener jeg det først er i overbygningen, det skal være relevant. BØRNENE SKAL FØRST LÆRE AT LÆRE, inden de skal vurderes på det de har lært og kan.

Hvorfor være "bange for kineserne", som DF og K frygter? En ting er at vores økonomiske politik skal være dikteret af USA. Skal vores børn nu også dikteres af Asiens ambitiøse elever?

Måske skulle piger have karakterer et år eller to før drengene, for vi mandfolk er hjernemæssigt et par år bagud.

Hvad mener du?