mandag den 29. august 2011

Hvorfor afvikle Ulandsbistanden

Jeg tror Dansk Folkeparti har fået opløst samvittigheden af den meget sommerregn. Først på sommeren forslog de, at man skal koncentrere den danske ulands-bistand til tre lande, og nu vil de skære yderligere ned i støttekronerne til de absolut fattigste ulande, for at bruge pengene på velfærd. Det mener KD er helt uhørt egoistisk!

De seneste år har regeringen skåret fra at yde bistand til 26 til nu at hjælpe 15 lande. Det ser ud til at projektet for dem ikke er, at fokusere indsatsen, men at man begrænser støtten. Nej lad os i stedet få hævet ulandsbistanden til 1% af bruttonationalproduktet (BNP).

Fra udvikling til afvikling

Udviklingen med færre støtte-projekter er stik imod, hvad Kristendemokraten ønsker.

Vi er et af de mest velstående lande i verden, og vi her derfor et særligt ansvar over for de fattigste lande.

Det er blevet ren afvikling i stedet for udvikling af de fattige lande.

Krav til kommende regering

KD har stillet som krav for at støtte en borgerlig regering efter valget, at udviklingsbistanden gradvist hæves til 1% af BNP fra 2012.

Hvis vi skærer i antallet af hjælpeprojekter eller lande vi hjælper, kommer vi til at lukke en masse velfungerende projekter ned.

Hvad mener du? ...

Ingen kommentarer:

Send en kommentar