Vi skal kunne se hinanden i øjnene!

Jeg kan ikke se den anden vej, når landmænd, indvandrere, arbejdsløse, psykisk syge og alkoholikere ikke behandles med respekt.

Valget handler ikke kun om blåt eller rødt, 12 min. eller efterløn. Det handler om, hvad det er for et samfund vi vil have i fremtiden - og hvilke værdier samfundet skal bygge på. Værdier som tillid, respekt og omsorg for hinanden.

Jeg har svært ved at være ligeglad, når jeg ser en alkoholiker miste sit værested og ende på gaden. Jeg kan ikke se den anden vej, når 500.000 er psykisk syge, uden nogen tager ansvar. Vi skal behandle hinanden med respekt og værdighed - uanset om man er arbejdsløs, landmand eller indvandrer.

Det er ikke respekt at tvinge børnefamilierne til at undvære hinanden en time mere om ugen. Vi skal vise familierne tillid og give dem frihed til at tage ansvar for deres eget liv. De skal selv vælge hvor deres børn skal gå i skole. Uanset indkomst skal børn og unge kunne vælge en friskole eller efterskole. Det kan de kun hvis staten bliver ved med at støtte de frie skoler og det frie skolevalg.

Og det er ikke respekt når mange unge skal tage en uddannelse, men ikke kan få en praktikplads. I stedet skal vi forberede dem på fremtiden ved at sikre praktikpladser gennem en ordning, hvor man kan komme i praktik op til 3 forskellige steder. Derved deles virksomhederne om praktikanterne og de unge lærer om flere forskellige jobs og kan derfor bedre vælge, hvad de vil.

Det er ikke respekt når mennesker gøres op i nytteværdi og point. I stedet ønsker kristendemokraterne, at alle der kommer til vores land bliver budt velkommen og stillet simple krav. Krav om danskundervisning og uddannelse eller arbejde. De ønsker at være en del af vores samfund og kun gennem tillid og respekt kan de blive det.

Jeg kæmper ikke for hverken rød blok eller blå blok. Jeg kæmper for et folketing, der kan samarbejde hen over midten, jeg kæmper for en fremtid, hvor vi kan se hinanden i øjnene og for et anstændigt Danmark. Derfor stemmer jeg KD på torsdag.

Bedre uddannelse for pengene

Vi er nød til at sikre en bedre uddannelse for vore børn på følgende måde:

1. Lærere skal have efteruddannelse efter 10 år: Kristendemokraterne ønsker at sikre en højere faglighed og kendskab til ungdomsårgangene i skolen
2. Studieplads koster penge uanset om den er besat eller ej, får staten mere for pengene ved at udfylde de tomme pladser.
3. Lærerne laver elevplaner for hver enkelt barn UDEN der er evidens for, at det har nogen virkning. Planerne samler støv på hylderne.
4. Personlige fremtids-samtaler.
5. ”Pengene skal følge barnet”. Derfor skal frie skoler på alle niveauer har ordentlig offentlig støtte, og vi skal sikre efterskolernes eksistensberettigelse. Besparelsen i regeringens genoprettelsesplan 2010 på friskoler, højskoler og efterskoler skal annulleres. Regelforenkling.
6. Udstrakt respekt for f.eks. nationale, religiøse og politiske mindretal.
7. Regeringen risikerer boglig ensretning ved at indføre flere test og prøver. De giver ikke opfindsomme og kreative unge, men kun boglig viden.
8. Hypercard forsøget (tog/buskort) bør gøres permanent.
9. Mentor-elev på en ungdomsuddannelse, for at undgå, at mange unge ikke gennemfører ungdoms-uddannelsen.
10. Fremtidig digitalisering af skolebøger på ungdomsuddannelserne.
11. Sikre praktikpladser ved præmiering af virksomheder og kommuner, der tager flere ind i praktik.
12. Man skal kunne gå på højskole på dagpenge.
13. Flere grundforskningsmidler så forskernes tid kan bruges på forskning og ikke på at søge penge.

Barsel skal ikke flyttes over til far

Rød blok vil øremærke barsel til far, men det er helt forkert. Vi skal have fuld fleksibilitet til familien, så mor og far selv finder ud af, hvem der skal have mulighed for at nyde tiden hjemme med barnet. Det skal vi simpelthen ikke blande os i fra politisk side.

S og SF ønsker mere ligestilling, og kaster dette forslag på bordet. I dag har moderen øremærket 14 uger til hende ud af 52 ugers barsel. Resten af ugerne har forældrene mulighed for at dele, og det mener Kristendemokraterne at de fortsat skal have mulighed for. Hvis regeringen bliver rød, vil en samlet opposition indføre øremærket barsel til mænd.

Det, vi kan ændre på, er rettighederne til barsel. For i dag står vi danske fædre med de svageste rettigheder i hele Norden, hvad angår barsel, fortæller professor Anette Borchorst til DR-nyheder. men vi skal ikke øremærke barslen til farmand.
Men der andre ting, vi må tage hånd om i diskussionen om barsel: For det første støtter Kristendemokraterne den 1-årige barselsorlov. Og vi er imod ophævelsen af børnepasningsorloven.
For det andet skal alle gravide have mulighed for at begynde deres barselsorlov op til to måneder før fødslen – ved fysisk krævende arbejde op til fem måneder før fødslen. Der skal kunne udbetales børnepenge fra tre måneder før fødslen.
Endelig må barselsorloven efter fødslen skal være på 12 måneder.

Ude af trit med virkeligheden

Borgerne og sygehuspersonalet er utrygge, men politikere og såkaldte eksperter er helt ude af trit med virkeligheden.

De små lokalsamfund i Udkantsdanmark bliver mere og mere usikre at bo i. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i de yderste dele af landet. Kristendemokraterne er efterhånden det eneste parti, der har Udkantsdanmark som et af hovedtemaerne i valgkampen. Højest 30 minutter til Skadestue og fødeafdeling!

I dag skriver DR-nyheder, at vi har fået 50 procent længere til skadestuen, og formanden for Dansk Sygeplejeråd er bekymret. Det er jeg også, for der er blevet alt for langt til skadestuen, når uheldet er ude. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at danskerne nu i gennemsnit skal køre 50 procent længere for at komme til en akutmodtagelse.

Utrygt og usikkert

Udkantsdanmark bliver mere og mere usikkert at bo i. DSR-formand, Grete Christensen er bekymret over, at undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker er utryg over den lange vej til hjælp. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i Vest- og Sydsjælland og i Vest- og Nordjylland. I 1995 havde 1,7 procent af danskerne mere end 30 kilometer til skadestuen, i dag er det tal steget til 11,5 procent.

Det er ret markant, og viser der er brug Kristendemokraterne kommer ind på Christiansborg og får vendt udviklingen. Supersygehusene ødelægger trygheden, og glemmer vore basale behov for værdier som sikkerhed og nærhed. Pengene eller livet? Livet tak!

www.kd.dk/refshauge

stemrefshauge.blogspot.com

Ude af trit med virkeligheden

Borgerne og sygehuspersonalet er utrygge, men politikere og såkaldte eksperter er helt ude af trit med virkeligheden.

De små lokalsamfund i Udkantsdanmark bliver mere og mere usikre at bo i. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i de yderste dele af landet. Kristendemokraterne er efterhånden det eneste parti, der har Udkantsdanmark som et af hovedtemaerne i valgkampen. Højest 30 minutter til Skadestue og fødeafdeling!

I dag skriver DR-nyheder, at vi har fået 50 procent længere til skadestuen, og formanden for Dansk Sygeplejeråd er bekymret. Det er jeg også, for der er blevet alt for langt til skadestuen, når uheldet er ude. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at danskerne nu i gennemsnit skal køre 50 procent længere for at komme til en akutmodtagelse.

Utrygt og usikkert

Udkantsdanmark bliver mere og mere usikkert at bo i. DSR-formand, Grete Christensen er bekymret over, at undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker er utryg over den lange vej til hjælp. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i Vest- og Sydsjælland og i Vest- og Nordjylland. I 1995 havde 1,7 procent af danskerne mere end 30 kilometer til skadestuen, i dag er det tal steget til 11,5 procent.

Det er ret markant, og viser der er brug Kristendemokraterne kommer ind på Christiansborg og får vendt udviklingen. Supersygehusene ødelægger trygheden, og glemmer vore basale behov for værdier som sikkerhed og nærhed. Pengene eller livet? Livet tak!

www.kd.dk/refshauge

stemrefshauge.blogspot.com