fredag den 2. september 2011

Ude af trit med virkeligheden

Borgerne og sygehuspersonalet er utrygge, men politikere og såkaldte eksperter er helt ude af trit med virkeligheden.

De små lokalsamfund i Udkantsdanmark bliver mere og mere usikre at bo i. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i de yderste dele af landet. Kristendemokraterne er efterhånden det eneste parti, der har Udkantsdanmark som et af hovedtemaerne i valgkampen. Højest 30 minutter til Skadestue og fødeafdeling!

I dag skriver DR-nyheder, at vi har fået 50 procent længere til skadestuen, og formanden for Dansk Sygeplejeråd er bekymret. Det er jeg også, for der er blevet alt for langt til skadestuen, når uheldet er ude. En analyse fra Dansk Sygeplejeråd viser, at danskerne nu i gennemsnit skal køre 50 procent længere for at komme til en akutmodtagelse.

Utrygt og usikkert

Udkantsdanmark bliver mere og mere usikkert at bo i. DSR-formand, Grete Christensen er bekymret over, at undersøgelsen viser, at hver fjerde dansker er utryg over den lange vej til hjælp. Afstanden til skadestuen blevet op til fire gange så lang i Vest- og Sydsjælland og i Vest- og Nordjylland. I 1995 havde 1,7 procent af danskerne mere end 30 kilometer til skadestuen, i dag er det tal steget til 11,5 procent.

Det er ret markant, og viser der er brug Kristendemokraterne kommer ind på Christiansborg og får vendt udviklingen. Supersygehusene ødelægger trygheden, og glemmer vore basale behov for værdier som sikkerhed og nærhed. Pengene eller livet? Livet tak!

www.kd.dk/refshauge

stemrefshauge.blogspot.com

Ingen kommentarer:

Send en kommentar